Vanillekranse

Ingredienser (ca. 80 stk)
250 g mel
200 g smør el. margarine
½ æg (blomme og hvide sammenpiskes, og halvdelen anvendes i dejen)
150 g sukker
60 g søde mandler
Frø af ½ stang vanille

Melet sigtes, æltes med det kolde fedtstof, æg, sukker, de skoldede, smuttede, finthakkede mandler og vanillen. Efter afkøling udsprøjtes dejen gennem kødhakkemaskine, hvorfra kniven er fjernet og i stedet anbragt et sæt kageplader. Formes og stilles på smurt plade og bages lysebrune ved 200 grader. Mandlerne kan udelades.

Tilbage til oversigten